Brugervejledningen

Grænsefladen Stige

Du vælger grænsefladen Stige for et marked ved at trykke på knappen Stige i bunden af skærmen. Udover at ændre den måde oddsene bliver vist på, indeholder grænsefladen Stige også yderligere oplysninger om markedet. Dermed får du mulighed for en mere dybdegående analyse af likviditeten for de enkelte odds, og hvordan de forventes at udvikle sig.

Ladder Interface in Traderline Mobile

For at få mest muligt ud af mobilskærmen kan du skjule den nederste menu (1) og udvide stigen ved at trykke på knappen "Udvid" (2). Dermed får du adgang til en stige i fuld størrelse, der fylder hele skærmen på din mobilenhed.

Ladder options on Traderline Mobile

Navigation i grænsefladen Stige

Du navigerer mellem markeder enten ved at trykke på knappen "Markeder" (1) eller ved at stryge til højre.

How to choose markets on the Ladder Interface

Du navigerer mellem de forskellige markedsvalg (stiger) enten ved at trykke på knappen "Valg" i øverste højre hjørne af stigen (1) eller ved at stryge til venstre.

Ladder selection on Traderline Mobile How to choose a ladder on Traderline Mobile

Aflæsning af markedet

Du læser markedet på samme måde, uanset om du vælger en standard eller udvidet stige.

Udvidet grænseflade

Full-view Ladder Interface on Traderline Mobile

Standardgrænseflade

Normal ladder view on Traderline Mobile

Markedet repræsenterer en fodboldkamp og viser en stige med kampens oddsmarked. I denne stige har brugerne placeret flest salgsspil, så Weight of Money er 56% for salgsspil. Balanceodds er 1,34 for købsspil og 1,35 for salgsspil.

Salgsspil placeres i venstre side (pink farve), og købsspil placeres i højre side (blå farve). Spil bliver matchet, når det beløb, der er placeret på salgsspil, svarer til det beløb, der er placeret på købsspil. Dvs. når beløbene matcher.
Hvis du placerer et spil til balanceodds, bliver det hurtigt matchet. Balanceodds er det mest fordelagtige odds for både salgs- og købsspil på det pågældende tidspunkt. De beløb, der vises på markedet med hhv. blåt og pink, repræsenterer spil, der endnu ikke er blevet matchet med spil fra den modsatte side.

Spillene er ikke blevet matchet, fordi de spillere, der placerer salgsspil (pink), ikke kan acceptere de høje odds, der kræves af spillerne, der placerer købsspil (blå). Når du placerer salgsspil, gælder det nemlig om at opnå så lavt et odds som muligt, da det øger din potentielle profit med den mindst mulige risiko. Modsat ønsker de spillere, der placerer købsspil (blå), ikke at matche de udbudte salgsspil (pink), fordi oddsene er for lave. Når du placerer købsspil, bliver din potentielle profit større, jo højere odds du kan opnå. Balanceoddset accepteres af både købere og sælgere, og du kan derfor forvente, at dit spil bliver matchet stort set med det samme, hvis du placerer det til balanceodds.
Hvis du placerer et spil til et odds, hvor et umatchet beløb allerede står og venter på at blive matchet, bliver dit spil sat i "kø". Dit spil bliver først matchet, når det tidligere beløb er blevet matchet. Ud for salgsspillet til odds 1,34 i ovenstående stige står der f.eks. allerede 342 € og venter på at blive matchet. Hvis du placerer et salgsspil til samme odds, vil dit spil altså først blive matchet, når de 342 € er blevet matchet.

Stigefunktioner

Liquidity and center ladder options on Traderline Mobile
  1. Markedets likviditet – Det totale beløb, der er investeret i markedet.
  2. Centrering af odds – På markeder med hastigt skiftende odds (f.eks. ifm. hestevæddeløb) kan det være svært at følge udviklingen for det senest matchede odds, fordi det hele tiden stiger og falder. Traderline har derfor udviklet en knap, der centrerer stigen på det senest matchede odds. På den måde kan du følge oddsenes bevægelser sekund for sekund uden at miste overblikket.
  3. Weight of Money for salgsspil – Procentdelen af det totale beløb investeret i markedet, der er placeret på salgsspil.
  4. Senest matchede odds – Markedets aktuelle odds.
  5. Weight of Money for købsspil – Procentdelen af det totale beløb investeret i markedet, der er placeret på købsspil.
  6. Totalt handlede beløb – Det totale beløb, der er handlet for, til de enkelte odds.